Langelund Maskinstation og ACJ-Maskiner havde inviteret kvægbønderne til at komme og se de ypperste maskiner til vaskning af roer og kartofler samt knusning til foderbrug eller biogasproduktion.
På gården Bølkhøj I/S var maskinerne linet op og snart summede luften af duften af roer blandet med dieselos og støj fra maskinerne.
Der var demo kørsel i roer med Cross Elephant Washer, i kartofler med Cross Crocodile De-Stoner, og gentagelse igen om eftermiddagen, så så mange som muligt fik muligheden for at se maskinerne in action. Især kapaciteten på de store maskiner vakte interesse.
Der var selvfølgelig også tænkt på varmepølser, øl og vand i kulden.
Ligesom de fremmødte kunne se fremtidens håndtering og udlægning af gylle ved Kleutec Rowdy 740.
bioenergiMAGASINET var på pletten, da roer kan vise sig at blive den råvare der kan booste biogasproduktionen efter majsen er ude.