Aftalen om CO2-afgift på landbruget er nu kommet på bordet og skal revurderes i 2032, hvor afgiftssatser og bundfradrag kan ændres. Aftalen er dog først gyldig, når den er vedtaget i Folketinget. SMV-regeringen har flertal og opfordrer andre partier til at tilslutte sig uden yderligere forhandlinger, hvilket vil blive spændende at følge. Radikale Venstre, SF og Konservative har i deres umiddelbare reaktioner afvist aftalen i dens nuværende form og ønsker strengere regulering. SF's klimaordfører Signe Munk vil styrke den grønne indsats, mens Rasmus Jarlov fra Konservative kritiserer både processen og de 40 milliarder kroner, der er afsat til aftalen.
Aftalens hovedpunkter
Den nye trepartsaftale inkluderer et mål om, at mindst 20% af Danmarks landareal skal være beskyttet natur i den kommende natur- og biodiversitetslov. Dette vil have stor betydning for arealanvendelsen i Danmark, med initiativer som plantning af 80.000 hektar privat skov, 10.000 hektar bynær urørt skov, og udtagning af 70.000 hektar lavbundsjorde til beskyttet natur. Landbrugsarealer svarende til 10.000 hektar skal også omdannes til natur gennem ekspropriation. Mange forskellige tilskudsordninger skal understøtte disse tiltag, hvilket kan medføre bekymringer om store uberørte arealer og omfattende administration.
Landbrugets fremtidige rolle
Landbruget vil fortsat spille en væsentlig rolle, men måden hvorpå råvarer produceres og forædles vil ændre sig for at tilpasse sig ny regulering og efterspørgsel. Plantebaserede fødevarer og biosolutions vil vinde frem, men der vil stadig være efterspørgsel efter traditionelle fødevarer. Aftalen skaber rammerne for en ny landbrugssektor, og regeringen vil i efteråret 2024 iværksætte en tværsektoriel vækstplan for at støtte et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Den grønne omstilling forudsætter et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling af nye klimateknologier og -tiltag, som også vil fremme Danmarks rolle som foregangsland i udvikling og eksport af grønne løsninger.
Klimateknologier og -tiltag
- Reduceret gødningsudbringning
- Dyrkning af afgrøder med lavere gødningsbehov
- Skift i aktivitet fra kvæg til grise/planteproduktion
- Nye staldtyper med hurtigere og hyppigere udslusning af gylle
- Produktionsoptimeret fodring
- Fedtfodring til kvæg
- Græsningsdage
- Levering af husdyrgødning til biogasanlæg
Biogasens rolle
En kommende CO2-afgift vil tilskynde husdyrbrugere til at reducere deres klimabelastning ved at levere husdyrgødning til biogasanlæg. Dette vil både reducere klimaaftrykket fra landbruget og erstatte fossile brændstoffer i energisektoren. Biogas Danmark understreger, at biogasanlæg kan hjælpe landbruget med at spare store beløb i klimaafgift og samtidig fremme grøn omstilling. Et ekspertudvalg vil også blive nedsat for at udvikle en rapport med anbefalinger til opsamling og nyttiggørelse af biogen CO2 fra biogasanlæg.
Biogasens potentiale
Ved at få husdyrgødningen hurtigt ud af staldene og ind i biogasanlæggene kan biogasbranchen hjælpe landbruget med at reducere drivhusgasudledninger med cirka 1 million tons CO2 årligt. Den producerede biogas kan erstatte store mængder fossilt brændstof svarende til 2 millioner tons CO2. Anvendelse af biogen CO2 fra biogassen kan yderligere reducere klimagasser med cirka 1 million tons CO2 årligt.